Omkring AaB Håndbold Support
Der var engang...
Vi startede som lille gruppe fans, der i et stykke tid syntes at der manglede lidt stemning i Gigantium. Toppen blev nået, da vi til kampen mod BSV i efteråret 2009 kunne høre de 25 fans fra BSV, som havde taget turen til Aalborg. Vi blev enige om at holde et møde, for at prøve at få lidt gang i tingene.

Det startede svært - desværre mødte der ikke mange op, men vi fik lavet en arbejdsplan som vi siden har fulgt. Og efter flere gode møder, bl.a. med Jan Larsen, fik vi foreningen stiftet og indbudt til den stiftende generalforsamling. Derefter var det lige ud af landevejen, for når det er overstået skal vi rigtig i arbejdstøjet. Vi håber fortsat på stor opbakning til projektet - der er stadig masser at lave og kampe som skal vindes!



Vi er ikke altid enige med dommeren, men vi støtter AaB med sang, tromme og klappen gennem tykt og tyndt!


Hvad går det ud på?
Vores vision med fanklubben er at opbygge en fantastisk fankultur omkring AaB håndbolds kampe.

Det er vores klare overbevisning, at støtte og opbakning til drengene kan blive den afgørende faktor i den tætte Jack & Jones liga, som vi ser i disse år. Vi er allerede godt i gang med at opbygge et fanområde på lægterne i Gigantium, og der arrangeres bustur til stort set alle udebanekampe.
AaB Håndbold Support - info@aabhs.dk - +45 2175 7246 - Vi ses i GIGANTIUM!


Hovedsponsor: